P2 Prisen uddeles i det nye DR-koncerthus

P2 Prisen 2008 uddeles for første gang i DR's nye koncerthus. Det sker den 19.
MediaWatch

P2 Prisen 2008 uddeles for første gang i DR's nye koncerthus. Det sker den 19. september med en Golden Days-koncert med DR UnderholdningsOrkestret.

Seks danske cd-udgivelser i koncertsæsonen 2007-2008 dyster om de to priser "Årets Danske Orkesterudgivelse" og "Årets Danske Kammermusikudgivelse".

Prisoverrækkelsen finder sted den 19. september 2008 kl. 20.

"Det er selvfølgelig noget, vi glæder os meget til. Hver dag året rundt på P2 sender vi danske cd’er og koncerter med danske musikere. Men én gang om året - med P2 Prisen - sætter vi et særligt fokus på den danske klassiske musik og de ildsjæle der skaber, spiller, udgiver og formidler den," siger musikredaktør i DR Medier, Hans Peter Larsen og fortsætter:

"At skabe opmærksomhed og glæde omkring klassisk musik er en af vores vigtigste målsætninger som en radiokanal med en bred klassisk musikprofil. P2 Prisen er vores årlige fejring af de bedste og mest populære danske udgivelser."

Som noget særligt vil der i år også blive uddelt to specialpriser til personer eller initiativer, der i særlig grad har ydet en indsats inden for den klassiske livemusik og for den ny kompositionsmusik. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også