DJ: Dom i våbensag begrænser pressefriheden

En dom, der indsnævrer pressens råderum. Sådan betegner Dansk Journalistforbunds formand gårdagens dom mod to TV 2 journalister og deres redaktionschef.
MediaWatch

En dom, der indsnævrer pressens råderum. Sådan betegner Dansk Journalistforbunds formand gårdagens dom mod to TV 2 journalister og deres redaktionschef.

De blev hver idømt 10.000 kr. i bøde for overtrædelse af våbenloven.

"Nu ser vi endnu en dom, der straffer journalister, som formelt har overtrådt en lovbestemmelse, men udelukkende i den hensigt at afdække et alvorligt samfundsproblem," siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ, i en pressemeddelelse.

Journalisterne ville vise, hvor let det var at anskaffe sig våben uden de nødvendige tilladelser, men brød dermed selv loven, vurderer Københavns Byret.

Han synes, det er urimeligt at straffe journalisterne og frygter, at det principielle i dommen vil skade samfundet.

"Med dommen, er der sket endnu en indskrænkning af journalisters muligheder for at lave undersøgende journalistik, der går til grænsen. Det vil betyde, at mange vigtige historier ikke kommer frem - og det til stor skade for samfundet," siger Mogens Blicher Bjerregård. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også