Konkurs kan knække annoncehaj

En konkursbegæring mod en berygtet annoncehaj kan stoppe den største sælger af fup-annoncer herhjemme.
MediaWatch

En konkursbegæring mod en berygtet annoncehaj kan stoppe den største sælger af fup-annoncer herhjemme.

Annoncehajer har i årevis solgt værdiløse annoncer til meget høje priser til de danske virksomheder – uden at hverken virksomhederne eller myndighederne for alvor har kunnet stoppe forretningerne. Salget er primært sket til ukendte sider på internettet.

Det kan dog være slut nu, efter et af de største annoncehajer er blevet begæret konkurs af en vred kunde.

Ifølge Håndværksrådet vil en konkurssag mod selskabet Copenhagen Business Administration være en stor sejr mod annoncehajerne.

"Ved at begære en virksomhed konkurs får kurator adgang til alle virksomhedens papirer og forretningsmetoder," siger seniorjurist i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer, til EPN. Ofte vil det tage politiet flere år at komme i besiddelse af de samme oplysninger.

Ifølge Håndværksrådet er Copenhagen Business Administration den største sælger af værdiløse annoncer herhjemme. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også