Magasin får bøde for at vildlede i reklamer

Magasin skal betale en bøde på 400.000 kr.
MediaWatch

Magasin skal betale en bøde på 400.000 kr. for i 2006 at have vildledt forbrugerne med en kampagne om "25 % på alle varer".

I tv- og avisreklamerne var der taget forbehold for kampagnens omfang med en lille stjerne, der henviste til teksten "gælder ikke udvalgte varer".

Det mente Forbrugerombudsmanden ikke var tydeligt nok. Særligt Magasins tv-reklamer var problematiske, fordi forbrugerne ved tv-reklamer kun har ganske kort tid til gennemskue indholdet af forbehold.

"Efter min opfattelse var Magasins kampagne vildledende, fordi der var en ikke ubetydelig risiko for, at forbrugerne overså det med småt," siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Magasins radio-reklamer gav ikke anledning til problemer, fordi det klart fremgik, at kun næsten alle varer var omfattet af kampagnen.

Magasin har efter politianmeldelsen ændret sin markedsføring således, at Magasin fremover bruger formuleringen "25 % på tusindvis af varer" i stedet for "25 % på alle varer". |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også