Medier bløder op over for YouTube

Flere store medieselskaber er begyndt at se fordele i, at YouTube lægger gratis klip ud på internettet.
MediaWatch

Flere store medieselskaber er begyndt at se fordele i, at YouTube lægger gratis klip ud på internettet.

YouTube er blevet sagsøgt for op imod flere milliarder dollars af store amerikanske medie- og produktionsselskaber.

Men nu er selskaber som CBS, Universal Music og Lionsgate Entertainment ved at ændre holdning, skriver New York Times.

I dag anmelder selskaberne "ulovlige" filmuploads til YouTube, der så kan slette filmen. Derved kan brugerne vælge at klikke sig hen på selskabernes egne sider. Det gør så, at annoncepengene havner i selskabernes lommer.

Den nye trend er derimod, at ejerne af klippene lader materialet blive på YouTubes hjemmeside og deler indtægten fra annoncer med YouTube.

Direktør i Lionsgate Entertainment, Curt Marvis, siger til avisen, der ikke er tale om en blåstempling af, at materialet bliver brugt uden ejernes tilladelse.

"Men vi er heller ikke glade for at fratage fans af vores film muligheden for at engagere sig i indholdet. Og i de fleste tilfælde er personer, der uploader vores materiale på internettet, faktisk fans, der dyrker vores film. De er ikke nødvendigvis onde pirater, og de forsøger ikke at opnå økonomisk fortjeneste af det." |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også