Medierne taber annoncekrigen

Sætter krisen på markedet for onlineannoncer ind, vil søgemaskinerne vinder over onlinemedierne.
MediaWatch

Sætter krisen på markedet for onlineannoncer ind, vil søgemaskinerne vinder over onlinemedierne.

Det siger søgemaskine-eksperten Mikkel deMib Svendsen til Berlingske Tidende.

"Markedet for online-annoncer bevæger sig hastigt mod nye prisstrukturer, som de gamle spillere har overordentligt svært ved at acceptere. De traditionelle medier har virkelig svært ved at følge med. Så længe der er kød til alle, er der ikke nogen problemer - men når det strammer til, vil annoncørerne foretrække Googles model," siger han.

Sådan lyder i hvert fald hans vurdering efter tidligere Google-medarbejdere søsatte en ny søgetjeneste, samtidig med at Jubii kom ud med endnu et underskud.

Men i FDIM mener man søgemaskine-eksperten tager fejl. Her siger direktør Jon Lund, at det er alt for simpelt at sige, at det ene er bedre end det andet.

Han mener, at både traditionelle bannerannoncer og søgeordsannoncer har en berettigelse til hver deres formål, og begge typer er i stor vækst.

"Men det er som at sammenligne æbler og pærer at sige, at annoncørerne vil foretrække den ene frem for den anden. Det kommer an på annoncen," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også