Ingen støtte til Grønlands første spillefilm

Der er ingen støtte at hente i Danmark for producenterne bag den første grønlandske spillefilm, der begynder indspilningerne på mandag. Grønland og Færøerne er nemlig ikke dækket af den dansk
MediaWatch

Der er ingen støtte at hente i Danmark for producenterne bag den første grønlandske spillefilm, der begynder indspilningerne på mandag.

Grønland og Færøerne er nemlig ikke dækket af den danske filmlov, så producenterne af 'Nuummioq' - hvilket betyder en person der kommer fra Nuuk - har ikke kunnet søge om penge hos Det Danske Filminstitut.

Men det vil Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen have ændret.

"Jeg føler mig sikker på, at hvis der i Grønland er et politisk ønske om at blive omfattet af filmloven, kan vi i hvert fald arbejde på at få revideret loven, når forhandlingerne om en ny filmaftale indledes i 2010," siger han til Politiken.

'Nuummioq' vil ifølge producer Mikisoq Lynge fra selskabet 3900 Pictures forsøge at gøre op med det billede, som der som regel tegnes af Grønland.

"Dels hor, mord og ildebrand, dels fangeren i hans kajakbåd i den vilde natur. Med vores film vil vi vise et langt mere nuanceret billede af det grønlandske samfund," siger hun.

Sangerinden Julie Berthelsen får sin debut i filmen, der kommer i biograferne inden udgangen af 2009. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også