TV 2 News sætter seerrekord

I sidste uge foregik 2,2 procent af den samlede tv-sening på TV 2 News. Det er ny rekord for nyhedskanalen.
MediaWatch

I sidste uge foregik 2,2 procent af den samlede tv-sening på TV 2 News. Det er ny rekord for nyhedskanalen.

Sidste gang TV 2 News var oppe på et tal, der nærmede sig de 2,2 procent, var omkring den 1. marts 2007, da Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet, skriver tvnyt.dk.

Forklaringen på seerrekorden skal findes i nyhedskanalens dækning af Tour de France. Hele 121.000 danskere så i gennemsnit med, da den midterste del af søndagens etape fra Embrun til Prato Nevoso blev vist på nyhedskanalen.

Det er det næsthøjeste seertal i TV 2 News korte historie. Den 26. januar i år fulgte 140.000 danskere med på kanalen, da Danmarks håndboldherrer netop havde sikret sig en billet til EM-finalen i håndbold. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også