TV Trend: Alpe-etaper kan nå at løfte TV 2

Helt overordnet set holder tv-trenden fra de foregående sommeruger: Det vil sige, at SBS klarer sig meget fint - især på bekostning af TV 2.
MediaWatch
Helt overordnet set holder tv-trenden fra de foregående sommeruger: Det vil sige, at SBS klarer sig meget fint - især på bekostning af TV 2.

Der sker ikke det helt store på tv-fronten, med undtagelse af Tour de France. AftenTour og en genudsendelse af Rejseholdet samt nyhedsprogrammer er de mest sete i sidste uge. Derudover er SAS Ligaen begyndt igen, men det synes ikke at flytte så meget endnu.

"TV 2 plejer at have en fin share of viewing i Tour de France ugerne, men det ser ikke ud til at rykke så meget i år. Det er især selve etaperne og studieprogrammet efter etapen, som ligger 10-20 procent lavere end samme periode sidste år. Også sharen ligger ca. 15 procent lavere. Til gengæld ligger studieprogrammet før etapen på niveau med sidste år," lyder analysen fra Mediaedge:cias Michael Jensen.

Han peger på, at der endnu mangler de vigtige alpe-etaper, så det kan være at billedet retter sig lidt op i den sidste Tour de France uge.

Mens Touren ikke hjælper meget på hovedkanalens kvaler, har den stor indflydelse for TV 2 News. 2,6 procent af den samlede tv-sening i sidste uge foregik på TV 2 News. Det er ny rekord.

Indtil nu var TV 2 News bedste uge fra 2007, hvor kanalen i ugen omkring 1. marts intenst dækkede både rydningen af ungdomshuset Jagtvej 69 og grevinde Alexandras bryllup med Martin Jørgensen. Den uge er nu TV 2 News' næstbedste målt på seerandel.

Forklaringen på den seneste rekord findes i News' dækning af Tour de France samt mange seere i morgentimerne. 121.000 danskere så i gennemsnit med, da den midterste del søndagens Tour de France-etape fra Embrun til Prato Nevoso blev vist på News.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også