EU vil lade musikken spille på tværs af landene

Snart vil online musikbutikker som iTunes kunne levere musik til hele EU via en eneste butik.
MediaWatch

Snart vil online musikbutikker som iTunes kunne levere musik til hele EU via en eneste butik.

Som det er i dag, skal f.eks. iTunes forhandle med selskaber i hver enkelt medlemsstat, hvis deres musik skal sælges i det enkelte land.

Men med nye EU-regler på området, ser det ud til, at det bliver meget nemmere til gavn for de europæiske musikentusiaster, skriver BBC.

I fremtiden vil EU-Kommissionen nemlig gøre det frit for musikere at vælge mellem de forskellige selskaber, der tager sig af musiklicenserne i de 27 medlemsstater. Det, mener Kommissionen, vil øge konkurrencen mellem selskaberne, og til sidst vil det betyde, at selskaberne fjerner klausulerne med de enkelte lande i deres kontrakter, så musikken kan flyde frit i hele EU.

I dag sælges musikrettighederne separat i hver enkelt EU-land, og det betyder at udvalget af musik i f.eks. de amerikanske online-butikker er meget større end i de danske. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også