Politiken laver iPhone-tilpasset site

Politiken lancerer nu et specielt iPhone-tilpasset nyhedssite, der skal servicere de danskere, der har erhvervet sig en af de nye telefoner.
MediaWatch

Politiken lancerer nu et specielt iPhone-tilpasset nyhedssite, der skal servicere de danskere, der har erhvervet sig en af de nye telefoner.

Dermed forsøger netavisen at opfylde sin grundlæggende holdning om, at Politikens nyheder skal være repræsenteret på alle platforme.

"Selvom vi det sidste år har oplevet en rigtig pæn stigning i antallet at brugere på vores eksisterende mobil site, mobil.pol.dk, vurderede vi, at det også var relevant at være blandt de allerførste i Danmark til at tilbyde nyheder via et fuldstændig iPhone-tilpasset mobil site," siger Head of Mobile hos JP/Politikens Hus, Thomas Hvidt, i en pressemeddelelse.

Dagen efter, at iPhone røg i handlen lancerede Ekstra Bladet et lignende site, der skal gøre den grafiske flade mere brugervenlig. Blandt andet skal iPhone-brugerne slippe for at zoome og scrolle alt for meget.

Tv2.dk har længe været i en iPhone-venlig version, der tilpasser sig skærmens størrelse i vandret og lodret position, oplyser TV 2. Resultatet kan ses her.

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også