Ny redaktør til MediaWatch

MediaWatch.dk får ny redaktør efter sommerferien, når journalist Louise Reseke tiltræder som redaktionel tovholder den 18. august.
MediaWatch

MediaWatch.dk får ny redaktør efter sommerferien, når journalist Louise Reseke tiltræder som redaktionel tovholder den 18. august.

Louise Reseke slutter sig til MediaWatch-redaktionen, som også tæller medieanalytiker Per Fanefjord Lausen, journalist Tine Brødegaard Hansen og chefredaktør Ole Nørskov. Per 1. september udvides redaktionen med yderligere en journalist.

MediaWatch har siden sin relancering i december tredoblet antallet af månedlige brugere, og Louise Reseke skal nu medvirke til at udvikle medie- og marketingstoffet redaktionelt og sikre sitets forsatte vækst og positive udvikling.

Louise Reseke er 39 år og uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Århus og bachelor i engelsk og litteratur. Hun har en baggrund som journalist og redaktør på B.T. og har senest arbejdet som selvstændig journalist og redaktør bl.a. som medstifter af forlaget Booked.

"MediaWatch er i gang med en spændende og ambitiøs satsning, som jeg glæder mig meget til at blive en del af og være med til at løfte. Vi skal blive ved med at følge pengene, personerne, holdningerne og tendenserne i branchen på tætteste hold, og det ser jeg som lidt af en drømmetjans at være med til - ikke mindst i en tid, hvor medieverdenen er under stærk forandring og udvikling," siger Louise Reseke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også