Nyhedsbemanding til SBS Radio på plads

TV 2 har ansat ti medarbejdere til at feede nyheder til SBS Radios kommende landsdækkende radiokanal, der betaler for ydelsen. Flere er gengangere fra TV 2 Radio.
MediaWatch

TV 2 har ansat ti medarbejdere til at producere nyhedsradio for SBS Radios kommende landsdækkende radio. Der er flere gengangere fra TV 2 Radio blandt medarbejderne.

Det bekræfter TV 2’s redaktionschef, Jacob Nybroe, efter SBS og TV 2 forleden fik sendetilladelsen på plads for radioen, der betegnes "News Radio"

Den nye nyhedsradioredaktion skal arbejde i TV 2 News lokaler på Teglholmen i København. Her skal de producere indhold, der kan bruges både på radioen og i TV 2 News-udsendelser.

"De to redaktioner skal arbejde meget tæt sammen, men der vil også blive produceret indhold til begge, som ikke vil blive brugt på den anden del," forklarer Jacob Nybroe.

På den måde kan både TV 2 News og den kommende radiokanal nyde godt af begge at være førstemedier, som Jacob Nybroe påpeger, radioen for en stor del vil være.

Han ser dog ikke radiofolkenes indtog på Teglholmen som en styrkelse af TV 2 News’ muligheder. Man kunne ellers forestille sig, at ti ekstra mand ville skabe synergieffekter, når det kommer til produktionen af egne nyheder på TV 2 News.

"Sådan tror jeg ikke, man kan sige det, for de to medier minder meget lidt om hinanden. TV 2 News er i forvejen en meget stærk forretning, der giver overskud," siger Jacob Nybroe.

Fra klokken 6 til 18 hver dag bliver radionyhederne sendt hver halve time og bliver omtrent fire minutter lange. Samtidig skal TV 2 også levere en række magasinprogrammer

Det betyder også, at det populære og præmierede program, Nyhedsministeriet, fortsætter, da værten Thomas Qvortrup har fået plads på det nye hold.

"Og vi har ansat en række af de tidligere medarbejdere fra TV 2 Radio," siger Jacob Nybroe, som også understreger, at tilstedeværelsen på en landsdækkende radiostation også vil være godt for TV 2 Nyhedernes brand.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at TV 2-Nyhederne gerne vil være til stede så mange steder som muligt. Hvis ikke vi er til stede i radioen, så mangler der en eg i hjulet," forklarer Jacob Nybroe |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også