TV 2 påvirkes af markedsudviklingen

TV 2's vigende omsætning følger markedets udvikling, og salgsarbejdet er ligeså effektivt som altid, påpeger Flemming Rasmussen.
MediaWatch

GroupMs Trading Director, Kenneth Brenøe, forudser på MediaWatch, at TV 2 har tabt syv procent af sin omsætning i foråret, svarende til knap 60 mio. Udregningen er på basis af afviklede trp'er. GroupM mediabureauerne tegner i runde tal 50 procent af alt tv-køb i landet.

TV 2s salgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen erkender gerne, at markedet er nede med fem procent, og at TV 2 har tabt seershare i det første halvår.

Men han vil ikke kæde GroupMs udregninger sammen med TV 2s aktuelle situation i 2008.

"Der er ikke tegn på, at tabet af seerandele medfører et tab af penge i år." siger han.

Udover vigende share er arbejdsbetingelserne i TV 2s salgsafdeling, at annoncørerne kigger væk fra tv-mediet, og at TV 2 er begrænset på sine rabatter på grund af Konkurrencestyrelsens kendelser. Set i lyset af det mener Flemming Rasmussen, at TV 2s salgsafdeling leverer et fornemt stykke arbejde.

Han peger på, at TV 2 hovedkanalen i 2007 indtjente flere penge på tv-reklame end nogen sinde før og tiltrak en rekordandel på 67 procent af alle tv-annoncekroner.

"Vi har aldrig omsat for flere reklamekroner på hovedkanalen end vi gjorde i 2007, og vores andel af tv-pengene har aldrig været højere end i 2007, og vores andel af tv-pengene er vokset år for år de seneste 5 år, på trods af faldende seertal på hovedkanalen. Vi har taget markedsdele fra vores konkurrenter år efter år."

Når det gælder i 2008, siger han:

"I forhold til 2007, så falder tv-markedet med fem procent i årets første fem måneder, og vores kommercielle seerandel på hovedkanalen er fire procent lavere, end samme periode sidste år, men på trods af dette, så er vi meget tæt på markedsudviklingen efter 5 måneder, og juni måned ser meget positiv ud."

Tvs faldende andel kan TV 2-salg ikke gøre meget ved. Og falder tv med fem procent i 2008, så rammer alene det pr automatik markedslederens høje omsætning. Det kan formentlig udløse et tab på ca. 80 mio i år, konstaterer han.

Flemming Rasmussen må til en vis grad acceptere markedsudviklingen, og sætte sin lid til andre indtægtskilder.

"Udfordringen for salget er at udvikle abonnementsindtægterne og indtægter fra online, for at kompensere for vigende tv-indtægter."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også