Ekspert kræver DR-chef fyret

Bestyrelsesekspert mener, at revisionsrapporten om DR's byggeskandale placerer ansvar hos den nuværende generaldirektør.
Af Jesper Olesen

Bestyrelsesekspert mener, at revisionsrapporten om DR's byggeskandale placerer ansvar hos den nuværende generaldirektør.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, har på flere områder ikke overholdt sin opgaveforpligtelser. Det mener en bestyrelsesekspert, som derfor peger på, at Plummer bør udskiftes.

Direktør Teddy Wivel fra netportalen Bestyrelsen.dk baserer sine konklusioner på en gennemgang af revisionsrapporten om DR's byggeskandale:

»Der tegnes et billede af en direktion og en bestyrelse, der ikke har sikret sig nødvendig og tilstrækkelig viden og indsigt gennem en systematisk og gennemtænkt økonomirapportering. Det er fastsat i vedtægterne for DR, at en skriftlig økonomiinstruks skal udstikke retningslinjer for økonomisk styring og regnskabsaflæggelse. Disse regler for den interne økonomiske styring skal generaldirektøren forlægge bestyrelsen. Men den findes ganske enkelt ikke,« skriver Teddy Wivel i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

»Det er helt uacceptabelt og falder i lige stor grad tilbage på direktion og bestyrelse.«

Teddy Wivel mener, at der er fem punkter, hvor der mangler konkret handling for at drage de nødvendige konsekvenser af DR's byggeskandale - især for at undgå gentagelser af tidligere fejl.

Ud over placering af ansvar hos Kenneth Plummer mener han, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) i den kommende supplering af DR-bestyrelsen skal sikre, at de nødvendige faglige kompetencer finder vej til bestyrelseslokalet. Desuden bør de revisionsmæssige forhold revurderes og rigsrevisorloven revideres. Endelig bør der etableres et egentligt revisionsudvalg i DR-bestyrelsen.

»Først herefter vil licensbetalere og skatteydere igen kunne have tillid til Danmarks Radio bestyrelse og daglige ledlse,« udtaler Teddy Wivel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også