SDU: Flermedial er ikke nok

TEMA: Journalistik på Syddansk Universitet er flermedielt, men studieleder Karsten Prinds vil ønsker at studiet også skal være tværmedielt.
Eva Lykke Jørgensen

TEMA: Journalistik på Syddansk Universitet er flermedielt, men studieleder Karsten Prinds vil ønsker at studiet også skal være tværmedielt.

"Det kan måske godt lyde som noget værre ordkløveri, men har stor betydning for os, at de studerende ikke kun forstår at arbejde med flere medier, men også kan arbejde på tværs af medierne," siger Karsten Prinds til MediaWatch.


"Hvis de studerende ønsker at fungere som skrivende på et dagblad, så har de også den praktiske viden i baghånden, hvis de, når de bliver ansat på Berlingske får af vide, at de først skal være nogle måneder på business.dk," siger Karsten Prinds.

På studiet vægtes håndværksfagene højt -

"Når de studerende kommer i praktik har de styr på, hvordan man producerer et færdigt tv-indslag, og de ved, hvordan man arbejder med artikler på nettet. De studerende skal gennem radio og tv-fagene, få øjnene op for, hvordan det er at fungere som andet end traditionel skrivende journalist," siger studieleder Karsten Prinds.


Karsten Prinds mener dog alligevel, at fremtidens journalist er kandidat og han lægger stor vægt på den viden de studerende tager med fra universitetets øvrige fag.


Han synes ikke, at der burde blive indført en indgangsprøve til journalistik på Roskilde Universitetscenter.


"Jeg synes kun det er godt, at vi har at gøre med tre vidt forskellige journalistuddannelser,"siger han.

Men selv går han meget op adgangskravene for journalistspirerne på SDU.

"Der stilles høje krav til de studerende til adgangsprøven og studieforløbet er omfangsrigt hele vejen igennem. De studerende er her fra klokken 9-16 alle dage. Det er ret mange timer i forhold til en almindelig universitetsuddannelse," siger Karsten Prinds.

Husk at læse de andre artikler i dagens tema:

Mere journalistik på RUC
DJH: Fremtiden er digital

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også