TV 2s EM-kommentatorer kritiseres

Den tidligere landholdsspiller Mark Strudal mestrer ifølge TV 2-seere ikke rollen som EM-kommentator.
MediaWatch

Den tidligere landholdsspiller Mark Strudal mestrer ifølge TV 2-seere ikke rollen som EM-kommentator.

Både Mark Strudals dialekt, stemme og evne til at sige noget klogt om spillet bliver i høj grad kritiseret - af BT's læsere.

Men også en anden EM-kommentator Thomas Helveg bliver beskyldt for at tale "kampene i stykker".

"Hos os nyder vi at se EM, men når de to er medkommentatorer, er det uden lyd, for så nyder vi kampen meget bedre," lyder det fra en BT-læser.

Mark Strudal tager kritikken i stiv arm.

"Jeg har været i pressens søgelys i mange år, så der er ikke noget, der overrasker mig, og jeg ved, at det er svært at gøre alle glade. Der vil altid være nogle, der er kritiske," siger han.

Mark Strudal oplyser yderligere, at han ikke har tid til at gå i stemmetræning, hvis det havde været et krav fra TV 2. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også