TV 2 tilbyder gratis sms-nyheder

TV 2 Nyhederne er nu klar med gratis nyheder på sms til størstedelen af de danske mobilkunder.
MediaWatch

TV 2 Nyhederne er nu klar med gratis nyheder på sms til størstedelen af de danske mobilkunder.

Redaktionen udvælger løbende de vigtigste tophistorier fra ind- og udland, og sender dem som en kort tekst via sms, skriver TV 2.

De danskere, der tilmelder sig tjenesten, vil modtage nyheder, når der sker væsentlige begivenheder.

Afhængig af nyhedsmængden kan det være, at der visse dage ikke vil blive udsendt beskeder. Modsat kan der andre dage blive sendt to til tre beskeder.

Tjenesten er pt. tilgængelig for kunder hos Sonofon, Telia, TDC, Telmore og kunder på TDCs net i øvrigt.

Med sms-beskeden bliver der sendt et link til TV 2's hjemmeside, hvor man kan læse mere om den sag, der netop er sendt en sms om.

Vælger man at gå på nettet med mobilen koster det teleselskabernes almindelige takst for datatrafik.

Priserne varierer, men det vil typisk dreje sig om et beløb på op til 75 øre for at læse en artikel. TV 2 har ingen indflydelse på dette beløb.

Man kan når som helst afmelde sig tjenesten hos TV 2. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også