Internetpris til Yallahrup og Bonanza

DR sikrede sig i aftes to af de i alt ti priser, da Mediernes Internet Pris blev uddelt for første gang på IT-Universitetet i København.
MediaWatch

DR sikrede sig i aftes to af de i alt ti priser, da Mediernes Internet Pris blev uddelt for første gang på IT-Universitetet i København.

Titlen som 'Bedste Netunderholdning' gik til folkene bag netstedet dr.dk/yallahrup, der knytter sig til sidste års DR2-dukkejulekalender 'Yallahrup Færgeby'.

På dr.dk/yallahrup kan man blandt andet lave sin egen Yallahrup-sætning og sende den til sine venner, spille 'Orn'li syg streetfighter', quizze, se afsnit fra Yallahrup og meget andet.

Og 'Juryens Særpris' gik til netstedet Bonanza på dr.dk, hvor man kan gense guldet fra DRs arkiver bl.a. 'Matador' og 'Gæt og Grimasser'.

I juryens begrundelse for at give Bonanza den særlige pris hedder det, at Bonanza har formået at engagere en lang række brugere, som samtidig selv har bidraget aktivt til resultatet.

"Det er kendt stof, som har fået nyt netliv til glæde for alle danskere. Vinderen viser, hvordan man med succes kan lægge arkivmateriale på nettet og skabe en hidtil uset grad af adgang til uanede mængder af indhold," lød det fra juryen.

Det er Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), der uddeler priserne. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også