Reimer Bo talkshow i støbeskeen

DR1 lancerer talkshow med Reimer Bo Christensen i efteråret, men indtil videre er der lagt røgslør over projektet.
MediaWatch

TV Avisens mangeårige vært sagde op og forlod DR i december. Udover et aktivt freelanceliv kan han nu glæde sig over, at DR fortsat er interesseret i Reimer Bo Christensens evner på en tv-skærm.

"Jeg har det privilegium for en mand i min alder, at jeg får slynget i hovedet, om jeg ikke skal have mit eget program på DR," sagde han til Ekstra Bladet i december. Senest var han hyret som medvært under det royale bryllup.

Programmet, han refererer til, er et nyt talkshow, som går i luften til efteråret på DR og foreløbig skal køre frem til foråret 2009.

DR har ikke noget nyt at fortælle om Reimer Bos programmer endnu. DR holder sig til en pressemeddelelse om hans fratrædelse fra december.

Først når programserien kommer tættere på at gå i luften, melder DR ud med flere detaljer, oplyser kommunikationschef Henriette Rald til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også