Jyllands-Posten nedlægger 30-35 journaliststillinger

Jyllands-Posten har meldt, at man skal nedlægge 30-35 redaktionelle stillinger, fordi der i alt skal spares 50 millioner kroner. Det skriver Business.dk.
MediaWatch

Jyllands-Posten har meldt, at man skal nedlægge 30-35 redaktionelle stillinger, fordi der i alt skal spares 50 millioner kroner.

Det skriver Business.dk.

18 af de 50 millioner kroner skal findes på det redaktionelle område, mens de resterende penge skal spares på produktionen og andre områder.

"Det er en voldsom indskrænkning er den redaktionelle stab, som vi nu skal i gang med at forhandle om. Alle pengene skal ikke nødvendigvis hentes på personalesiden, men umiddelbart er besparelserne lig med 30-35 journalistiske stillinger," siger tillidsmand for de i alt 185 journalistiske medarbejdere, Michael Schrøder, til Business.dk.

Administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch, der udtalte for et par dage, at Jyllands-Posten er "en sund forretning, der ikke har ryggen mod muren", siger nu:

"Vi gør det her i tide, så vi ikke skal reagere i panik på et senere tidspunkt." |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også