Avisen.dk skruer ned for borgerjournalistik

Nyhedsavisens nye hjemmeside har skåret ned på brugerinvolveringen i forhold til den netop udskiftede beta-version.
MediaWatch

Nyhedsavisens nye hjemmeside har skåret ned på brugerinvolveringen i forhold til den netop udskiftede beta-version.

De brugerskabte artikler, blogs og debatindlæg er nedtonet på Nyhedsavisens nye webavis, der blev lanceret i dag.

"Da vi lancerede Avisen.dk for halvandet år siden, var det ud fra en ide om, at alle kan skrive nyheder. Det, må vi erkende, ikke er tilfældet," siger nyhedschef Ole Wejse Svarrer til Business.dk.

På den nye side har nyhederne fået en højere prioritet.

I første omgang har vi haft fokus på at skabe et site, hvor vi har bedre mulighed for at prioritere stoffet, og hvor brugerne lynhurtigt kan danne sig et overblik over de vigtigste nyheder,” siger Ole Wejse Svarrer.

Han erkender, at man med ændringerne i højere grad ligner de øvrige avisers hjemmesider.

"Vi er blevet inspireret alle mulige steder fra, og så er risikoen selvfølgelig, at vi også kommer til at ligne andre. Men vi er et nyhedssite, og derfor skal nyhederne dominere," siger Ole Wejse Svarrer. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også