Se og Hør skal betale 100.000 til håndboldhold

Se og Hør skal betale Håndbold Spillerforeningen og landsholdskeeper Karin Mortensen 100.000 kroner i erstatningskrav. Det har Højesteret bestemt.
MediaWatch

Se og Hør skal betale Håndbold Spillerforeningen og landsholdskeeper Karin Mortensen 100.000 kroner i erstatningskrav.

Det har Højesteret bestemt. Idolplakater af målmanden og EM-guldholdet fra 2002 blev udgivet i Se og Hør uden tilladelse, og det kommer til at koste bladet dyrt, for Højesteret fastslog mandag, at det var kommercielt udnyttelse.

Dommen er en stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens afgørelse i 2004, hvor spillerforeningen fik medhold i, at plakaterne ikke var led i den redaktionelle tekst, men i stedet et forsøg på at markedsføre bladet med en idolplakat.

"Når der er nogen, der tjener penge på mine præstationer og billeder, er det kun rimeligt, at jeg accepterer deltagelsen, og at jeg modtager et rimeligt honorar for min medvirken," lyder det fra Karin Mortensen.

På spillerforeningens hjemmeside kalder hun sagen for "afgørende for alle professionelle sportsudøvere i Danmark." Plakaten viste vinderholdet samt et billede af målvogteren, Karin Mortensen, der fejrede finalesejren på 25-22 over Norge. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også