Grænseoverskridende tv til Danmark

TV3 har købt rettighederne til at sende det opsigtsvækkende og grænseoverskridende program 'Sandhedens Time'. Det skriver Nyhedsavisen.
MediaWatch
TV3 har købt rettighederne til at sende det opsigtsvækkende og grænseoverskridende program 'Sandhedens Time'. Det skriver Nyhedsavisen. I programmet afslører deltagerne deres inderste hemmeligheder i forsøget på at vinde halv million kroner. Udstyret med en løgnedetektor bliver deltagerne stillet en række spørgsmål om de allermest intime detaljer i deres liv. Imens sidder deltagernes nære venner, kæreste og familie på scenen. Hvis deltagerne svarer sandfærdigt, vinder de den store gevinst. Og spørgsmålene er meget personlige. Det måtte Linus, der deltog i den svenske udgave af programmet sande. Han deltog på sin og kærestens Sofia femårsdag for at vinde penge til deres bryllup. Men i løbet af programmet indrømmede Linus blandt andet, at han at have været Sofia utro, at han synes, hans venners kærester var pænere end hende, og at han gerne ville have, at hun skulle have silikonebryster. Afsløringerne fik Sofia til at bryde sammen for åben skærm. Resultatet blev, at hun flyttede ud af deres fælles hjem efter programmet, og Linus vandt 75.000 kroner. Ifølge Nyhedsavisen har TV3 haft en masse moralske overvejelser, før de sagde ja til konceptet, men Søren Hedman siger, at TV3 ikke er herre over de ting, deltagerne har løjet for deres nærmeste om i deres liv. TV3 har allerede en vært klar og sender programmet fra efteråret. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også