Fusion: Berlingske må rykke i Århus

Fusionen mellem 24timer og MetroXpress giver Berlingske store problemer. Ikke mindst i Århus.
MediaWatch

Fusionen mellem 24timer og MetroXpress giver Berlingske store problemer. Ikke mindst i Århus.

Det vurderer print director Jane Ravn, fra Mediaedge:Cia. I modsætning til flere af sine kolleger i bureaubranchen, forventer hun ikke om en snarlig lukning af 24timer oven på fusionen.

"Konstellationen er utrolig stærk, og fusionen kommer til at gå hårdt ud over især Urban og Århus Stiftstidende. For i Østjylland kan 24timer og MetroXpress i samarbejde med JP Århus give dem meget hård konkurrence på kontaktsiden," siger hun.

Spørgsmålet er derfor, hvordan Berlingske reagerer på fusionen. Tidligere i dag sagde Lisbeth Knudsen til MediaWatch, at hun overvejer forskellige muligheder for alliancer, uden at hun ville uddybe det nærmere.

Nyhedsavisen bliver i kraft af sin husstandsomdeling ikke helt så hårdt ramt, mener Jane Ravn, som dog stadig mener, der er store økonomiske udfordringer forbundet med fusionen.

"I forhold til indkøberne er det her et utroligt godt træk, men 24timer giver stort underskud og MetroXpress ligger omkring break even, så der skal kigges meget på omkostningerne, hvis det skal blive en succes," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også