Dagbladene blev ramt af en annonce-forhammer i marts efter en fornuftig start i år. Nu er spørgsmålet, hvor galt det går i april og maj.

Allerede ved årets indgang var der nogen usikkerhed omkring dagbladenes position på annoncemarkedet. Januar var da også især for de københavnske dagblade lidt sløv. Ifølge DRRB's Mediaindex lå hovedstadens aviser i index 95, mens landsgennemsnittet var på 98 i forhold til januar 2007.
Så kom februar med en overraskende vækst. De "landsdækkende" aviser nåede index 109 og sammenlagt endte dagbladene i 108.

Det viste sig at være en stakket frist for marts blev et mareridt, hvor forhandlingerne om årsaftalerne trak ud, og annoncørerne tøvede med at bruge løs af budgetterne. Som om det ikke var nok, ramte den tidlige påske også hårdt i marts, som derfor endte i index 78. Måneden trak dermed første kvartal ned i index 93.
Ifølge Henrik Børjesson, annoncedirektør på Politiken, ville tallet måske have ligget omkring index 85, hvis det ikke havde været for påsken.
"Det er jo stadig ikke tilfredsstillende, men mange af de annoncører, der holdt igen, er nu kommet på banen. Det gælder for eksempel den finansielle sektor, som nu er langt mere aktiv end først på året," siger han.

Ifølge Henrik Børjesson rettede markedet sig i løbet af april, og han forventer, at maj kommer op i nærheden af niveauet fra 2007.

"Men det er stadig en hård kamp blandt andet, fordi vi skal kompensere for en afmatning på stillingsannonce-markedet," siger han.
Samtidig presser den intense kamp på gratismarkedet priserne ned, så betalingsaviserne, selv om de skulle opnå samme volumen som sidste år, vil få svært ved at realisere den samme indtjening.

Hos Dansk Annoncørforening ser direktør, Otto B. Christiansen, en generel tendens til, at hans medlemmer flytter penge fra de betalte dagblade.
"Det er en lille sample jeg har, men noget tyder på, at flere er begyndt at bruge gratisaviserne, som efterhånden har bevist deres levedygtighed," siger han.
Spørger man én af de helt store på den danske annoncescene, Danske Spil, er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at dagbladene samlet set står til en lussing.
Danske Spil har et netto-budget på omkring 65 mio. kr. i år, og dagbladene får nogenlunde den samme portion som altid. De store udsving finder man ifølge marketingdirektør Klaus Lohse andre steder.

"Vi flytter vel rundt på 5-6 procent af vores spending, og det er først og fremmest tv, vi skærer ned på, mens vi bruger mere på internet og radio," siger han.
I første kvartal er tv da også havnet 3 pct. under niveau fra sidste år, men i modsætning til dagbladene havde tv en forrygende marts i index 110.