Berlingske opruster it-fronten

Når Det Berlingske Officin efter sommerferien rykker tilbage i lokalerne på Pilestræde i København er både lokaler og it-systemer opdaterede.
MediaWatch
Når Det Berlingske Officin efter sommerferien rykker tilbage i lokalerne på Pilestræde i København er både lokaler og it-systemer opdaterede. Officinet har således indført delt planlægnings- og researchinformation, der dækker over et fælles it-system, hvor alle medarbejdere inden for Det Berlingske Officin kan følge med i, hvad der bliver lavet på de forskellige redaktioner. Det skriver computerworld.dk. Koncernen dækker over 14 dagblade og 50 lokalaviser, og det nye system, skal ifølge it-direktør Torben Lundberg afhjælpe, at der bliver lavet dobbeltarbejde inden for murerne. Desuden ønsker han, at indholdet i de forskellige aviser udnyttes bedre på tværs af aviserne. It-systemet betyder - udover en mere sammenhængende organisation - en bedre fordeling af ressourcer. Da alle har adgang til de samme planlægnings- og researchinformationer i systemet, kan officinet nemlig nøjes med at sende en enkelt journalist fra en af aviserne til et pressemøde. "Det giver os jo en konkurrencefordel. Det nye er, at det bliver helt gennemsigtigt for alle," siger Torben Lundberg. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også