Hans Pilgaard går i tænkeboks

TV 2's quiz 'Gi' mig fem' bliver skrottet efter blot en sæson, og det har fået quizzens vært, Hans Pilgaard, til at overveje situationen.
MediaWatch
TV 2's quiz 'Gi' mig fem' bliver skrottet efter blot en sæson, og det har fået quizzens vært, Hans Pilgaard, til at overveje situationen. "Nu er jeg gået i tænkeboks for at prøve at komme med en idé til et fredagsunderholdningsprogram. Jeg har lovet TV 2 at 'gå efter guldet', ligesom Ulrik Wilbek," siger Hans Pilgaard til B.T. Hans Pilgaard forlod sit job som vært på 'Go' aften Danmark' og sit faste job på Nordisk Film for at arbejde som freelancevært. Han har tegnet en toårig kontrakt med TV 2 og fortsætter som vært på 'Hvem vil være millionær'. TV 2 kan godt bruge nye idéer til programmer. 'Gi' mig fem' er bare ét af TV 2's fejlslagne underholdningsprogrammer i bedste sendetid i foråret, skriver B.T. 'Varm på is', 'Den hemmelige millionær' og 'Byen hvor kvinderne gik' bliver af avisen også omtalt som fiaskoer. Hans Pilgaard siger, at han er dybt berørt over den store fyringsrunde, som TV 2 netop har foretaget. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også