Facebook samarbejder med datingbureau

En ny applikation på Facebook gør det muligt at søge blandt 35 millioner single-profiler på datingsitet Meetic.
MediaWatch
En ny applikation på Facebook gør det muligt at søge blandt 35 millioner single-profiler på datingsitet Meetic. Facebook-brugere kan direkte fra Facebook-brugerfladen søge efter Meetic-singler ud fra køn, alder, land og region. Med det nye tiltag håber Meetic at fremhæve fordelen ved anonymitet i forbindelse med dating via internettet, skriver epn.dk. "Vi ville kombinere Facebooks gode gennemslagskraft og anvendelighed med den dedikerede datingservice, som Meetic tilbyder. På Meetic er du anonym, indtil du selv vælger at tage telefonisk eller fysisk kontakt til andre på sitet," lyder det fra Johan Klaesson, der er chef for Meetics internationale drift. Forbindelsen imellem Facebook og Meetic gør det dog ikke muligt at kontakte singler fra dating-siden Meetic men blot at studere, hvad der er på markedet. "Ved at registrere sig som bruger på Meetic kan man gratis sende predefinerede beskeder til de personer, man har fundet via applikationen. Men hvis man for eksempel vil sende en e-mail, skal man være en betalende bruger med et Meetic-abonnement," oplyser Johan Klaesson. Han lægger ikke skjul på, at applikationen skal være med til at promovere Meetic-forretningen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også