TV 2: Alle faggrupper kan blive ramt

Planen er, at 82 stillinger nedlægges på TV 2, indenfor mange faggrupper, men radioens 50-60 medarbejdere er indtil videre holdt fri af planen, fordi den skal sælges.
MediaWatch

82 ansatte på TV 2 skal indenfor de kommende måneder sige farvel til TV 2.

Det oplyser tillidsmand Lennart Steen.

Lennart Steen oplyser også, at det endnu ikke er fastlagt, hvor mange mennesker, der skal fyres fra de enkelte faggrupper. 

Til Politiken.dk siger han dog, at 33 medarbejdere fra Nyhederne og TV 2 News fyres, ligesom syv ansatte på Sporten, ni ansatte på teknikafdelingen, otte salgs- og marketingsmedarbejdere, fire medarbejdere fra net- og salgafdelingen og 21 ansatte i direktion og stab skal sige farvel.

Lennart Steen fastslår over for MediaWatch, at afskedigelserne principielt kan ske indenfor alle faggrupper; både chefer, HK’ere, journalister, smede m.v. kan blive ramt. For at nedbringe antallet af fyringer tilbydes de ansatte en fratrædelsesordning med løn, så de i princippet vil kunne få dobbelt løn i to måneder, hvis de finder andet arbejde i perioden.

"Vi har satset på at lave nogle gode fratrædelsesordninger. Vi skal sige farvel til en masse folk, som vi under normale omstændigheder gerne ville beholde. Derfor vil vi også gerne sige farvel til folk på en god måde, så de måske ønsker at komme tilbage, når situationen har bedret sig," siger Lennart Steen, der er tillidsmand på TV 2.

TV 2 vil først i næste uge have overblik over, hvor mange medarbejdere, der ønsker at tage imod den frivillige fratrædelsesordning.

Stemningen på TV 2 er ifølge Lennart Steen efter omstændighederne god.

"Vi har oprindeligt talt om helt op til 135 fyringer, og mange er lettede over, at det ikke er flere. Samtidig har mange fået klarhed over deres situation i dag," siger han til Mediawatch.

Hele "regnestykket" kan dog tilsyneladende ændre sig op til den 28. april, hvor der er afholdes det afgørende bestyrelsesmøde.

Lennart Steen oplyser nemlig, at TV 2 Radio stort set er frigjort i fyringsrunden, da der i øjeblikket foregår konkrete og seriøse forhandlinger om en overtagelse af radioen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også