Medier i gættekonkurrence om TV 2-fyringer

Mediernes bud på, hvor mange medarbejdere der skal fyres på TV 2, spænder fra 82 til 110.
MediaWatch

Dagspresssens bud på, hvor mange medarbejdere der skal fyres på TV 2, spænder fra 82 til 110. Ifølge DR Nyheder får 82 medarbejdere i dag meddelelse om, at de bliver fyret.

Her bliver nyhedsafdelingen hårdest ramt med 33 fyringer, mens direktion og stab mister 21 medarbejdere. Derudover skal der nedlægges stillinger inden for sport, teknik, salg og net.

Udover direkte afskedigelser vil en række stillinger ikke blive genbesat - i nyhedsafdelingen drejer det sig om ni stillinger. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal der skæres hele 110 medarbejdere af lønningslisten pga. det store underskud på TV 2.

Alene i nyhedsafdelingen mister 40 fotografer og journalister deres job efter det store underskud på 213,5 mio. kr. sidste år, erfarer avisen.

Det afgøres først på bestyrelsesmødet den 28.april, oplyser TV 2s direktør, og der sættes navne på den 29. april. 

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også