Der skal et vist mod til at takke ja til et lederjob under Per Mikael Jensen, som i sin korte tid på TV 2 skilte sig af med afdelingschefer i spandevis.

Og Christian Toksvig, 37, virker da heller ikke som en person, der er let at skræmme. Faktisk besidder han en række af de samme karaktertræk, som har bragt Per Mikael Jensen til tops i Metro-koncernens hovedkvarter i London, hvor Christian Toksvig starter som vice president of corporate development den 1. juni. Han ejer den samme umiddelbare frækhed og har den samme tiltro til egne evner - en selvtillid han har haft hårdt brug i det job, han nu siger farvel til hos forlaget Northern and Shell, hvor han har været ansvarlig for den internationale udrulning af celebrity-bladet OK! Magazine.

Hvis Per Mikael Jensen er kolerisk efter danske standarder, er det nemlig for intet at regne mod Richard Desmond, stifteren af og Gud hos Northern and Shell.

Det kom til udtryk allerede ved Toksvigs jobsamtale i 2002, hvor Desmond indledte dialogen, som hele selskabets bestyrelse deltog i, med de bevingede ord: "What the fuck do we need you for?".

"Han forstår virkelig, at få folk til at føle sig behageligt til mode. Heldigvis havde jeg hørt om ham på forhånd, så jeg kunne give igen med samme mønt," husker Christian Toksvig.

Og det imponerede Desmond tilstrækkeligt til, at han gav Toksvig et job: Han skulle søsætte en gratis aftenavis i London - et projekt som dog siden strandede i jura og andre besværligheder.

Når Christian Toksvig tager elevatoren op til sit nye kontor hos Metro International på 85 Fleet Street på den første arbejdsdag, bliver det sikkert med en følelse af deja vu. For det var hos Metro, hans internationale karriere startede i 2000, og dengang var det også en dansker, der hentede ham til koncernen.

Efter at Toksvig havde skrevet om "den nye økonomi" for Mandag Morgen et par år besluttede han sig for, at Danmark var for lille, så han bankede på døren hos Jens Torpe hos Metro i London og fik tilbudt et job som business development manager.

"Men det betyder altså, at du bliver nødt til at flytte herover," sagde Jens Torpe.

Det kunne Christian Toksvig, der anser den danske medieverden for at være for kedelig, godt leve med. Mildt sagt. Og siden har han i den grad fået udlevet drømmen om at opleve det internationale vingesus.

Først rejste han verden tynd og analyserede markeder som Metro overvejede at gå ind i med deres gratisaviskoncept, men da koncernen løb tør for penge, blev han og resten af udviklingsenheden skåret bort. Så gik turen til Northern and Shell, hvor han gennem de seneste år igen har været på farten. Han har blandt andet stået for den alt andet end gnidningsløse lancering af OK!Magazine i USA. Det var mens han i den forbindelse boede på Manhattan, han lærte Per Mikael Jensen at kende.

Med OK!Magazine introducerede Christian Toksvig det, Northern and Shell kalder "relationship journalism" i USA, hvor man bruger et lidt mindre smigrende udtryk om fænomenet, hvor man betaler stjernerne uhyrlige summer for eneretten til at bringe billeder og historier fra bryllupper og andre begivenheder. Christian Toksvig måtte gentagne gange forsvare konceptet i de amerikanske medier, der naturligvis ikke var voldsomt begejstrede for englændernes invasion.

"Det, syntes vi jo, var enormt hyklerisk. Vi havde nemlig videresolgt den type historier til vores største konkurrent i USA, People Magazine, i mange år, så vi var trætte af, at de nu mente, at man ikke kunne tillade sig at betale penge for den slags. Tilsidst sendte jeg alle de fakturaer, vi havde sendt til People til New York Post, så de kunne se, at People også selv havde betalt for alle de bryllupper. Så døde den historie," siger Christian Toksvig, som efter fem år under Richard Desmond, nu føler sig parat til nye udfordringer.

"Jeg synes det er et meget spændede tidspunkt at komme ind i Metro International, hvor de har fået et frisk hold med entusiasme og masser af gode ideer," siger han.

Hos Metro bliver Christian Toksvigs opgave at finde partnere, som kan udgive Metro-aviser på nye markeder. Hvor Metro tidligere næsten udelukkende ekspanderede for egne penge og egen risiko, vil man nu i langt højere grad satse på delejerskaber og franchise.

"Det giver os også muligheden for at komme ind på markeder, hvor lovgivningen forhindrer udenlandske investorer i at eje medieselskaber. Det gælder for eksempel Indien og Kina," siger Christian Toksvig, som ikke afviser tanken om, at han en dag vender hjem til den danske medieverden - selvom han ikke umiddelbart virker begejstret for den:

"Jeg kender ikke specielt meget til den danske mediebranche. Men det jeg ved, får mig til at løbe skrigende bort, fordi det virker som et utroligt selvtilfreds sted, hvor der ikke rigtig er nogen, der rører i gryden. Jeg ved ikke, om det skyldes fondsejerskaberne. Det gælder vist generelt for danske selskaber, at alle sidder på kæmpe pengeposer, men ikke gør så meget med dem i modsætning til her, hvor alle medievirksomheder er gearet op over ørerne. Det kan være risikabelt, men det betyder i de mindste, at de laver noget med deres penge. Så er det så bare heldigt for de danske selskaber, at Danmark er for småt til, at de store internationale spillere gider gøre sig umage for at erobre det," siger Christian Toksvig - som altså nu skal erobre resten af verden for Metro.