Dansk Fagpresse bliver til Danske Specialmedier

En næsten enstemmig generalforsamling i Dansk Fagpresse stemte torsdag for, at organisationen fra den 1. september skifter navn til Danske Specialmedier.
MediaWatch
En næsten enstemmig generalforsamling i Dansk Fagpresse stemte torsdag for, at organisationen fra den 1. september skifter navn til Danske Specialmedier.

Der var 67 medlemsmedier repræsenteret på generalforsamlingen – og generalforsamlingen kunne derfor ikke træffe en endelig beslutning om navneskifte. Spørgsmålet skal derfor forelægges på en ekstraordinær generalforsamling den 22. april kl. 13.30. Her er der ikke krav til fremmødet – men alene et krav om vedtagelse med støtte fra mindst totredjedele af de fremmødte.

Bestyrelsen havde foreslået, at det nye navn blev Specialmedierne – men efter en debat og en vejledende afstemning blev navnet Danske Specialmedier.

Foreningens formand Svend Bie begrundede blandt andet forslaget om navneændring med, at Danske Specialmedier er mere dækkende for foreningens medlemskreds, da det signalerer, at det er en forening bestående af specialmedier uanset medieplatform.

Dansk Fagpresse har 361 medier som medlemmer – heraf er 15 rent webbaserede. Da en meget stor del af 346 trykte medlemsmedier også udgiver redaktionelle web-sites, omfatter foreningen i alt omkring 500 redaktionelle medier.

På generalforsamlingen blev ansv. chefredaktør og administrerende direktør Arne R. Steinmark, Ingeniøren, nyvalgt til bestyrelsen i stedet for Adam Pade, Hånd & Værk, der ikke kunne genopstille, da foreningens vedtægter siger, at intet bestyrelsesmedlem kan genvælges mere end to gange.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også