Annoncører: Vi fik mere for mindre

Annoncørerne smiler fra øre til øre efter afslutningen af forhandlingerne om årsaftaler. 
MediaWatch

Annoncørerne smiler fra øre til øre efter afslutningen af forhandlingerne om årsaftaler. 

Otto B. Christiansen, direktør i Dansk Annoncørforening, fik verbale tæsk af sine venner i mediebranchen, da han i februar på vegne af de store annoncører forlangte flere kontakter for færre kroner i 2008.

"Men resultatet blev faktisk, at vi fik mere for mindre, så hvad tudede de for?" spørger han efter langt de fleste årsaftaler nu er faldet på plads.

Otto B. Christiansen ser tre tendenser.

"Gratisaviserne vinder frem, pengene fordeles på flere medier og annoncørerne har fået aftaler med kontaktpriser, der enten er lavere eller på niveau med 2007. Ingen har betalt mere end sidste år," siger han.

Spredningen af annoncekagen over flere medietyper og -selskaber gør billedet mere mudret end tidligere, men vinderne på det kaotiske marked er ifølge Otto B. Christiansen gratisaviserne og internettet, som sluger en stadig større del af budgetterne.

Enkelte annoncører har stadig ikke underskrevet aftaler.

"Nogle holder lidt i bremsen, fordi de ikke har kunnet blive enige om kontaktpriserne," siger Otto B. Christiansen.

Afmatningen i økonomien har gjort annoncørerne lidt mere forsigtige, og samtidig kan der være penge at tjene på at vente på et meget konkurrencepræget marked, hvor flere medieselskaber kæmper en hård kamp for at fastholde niveauet fra de fede år, vi har forladt.

"Annoncørerne risikerer jo ikke at brænde inde med pengene, for der er medieudbydere nok," siger Otto B. Christiansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også