Danskere vil være online - hele tiden

Danskerne finder det stadig vigtigere at være online når som helst og hvor som helst, viser en ny analyse foretaget for Telia.
MediaWatch
Danskerne finder det stadig vigtigere at være online når som helst og hvor som helst, viser en ny analyse foretaget for Telia. Ifølge den årlige Trendrapport ønsker danskerne i højere grad end tidligere at kunne checke mailen eller tage mobilen uanset, hvor de er. Rapporten viser, at den teknologiske udvikling ændrer både arbejdspladsen og privatlivet. Arbejdspladsen bliver mere mobil i 2008. 23 procent af de adspurgte regner således med at arbejde mere væk fra kontoret i 2008, og over halvdelen mener, at deres arbejde faktisk kræver, at man kan gå online overalt. Dette kan også aflæses på de nyeste tal fra IT- og Telestyrelsen, der vidner om en syvdobling af trafikken indenfor data på mobilt bredbånd på blot et halvt år. Det er især kravet om mobilt bredbånd, der har medført, at 44 procent af alle danske virksomheder forventer øgede investeringer i kommunikation sammenlignet med året før. En af de vigtigste investeringer relaterer sig til bevægelsesfrihed. Med andre ord: Mobilt bredbånd. En femtedel af danske virksomheder har allerede fået mobilt bredbånd til deres medarbejdere, mens en fjerdedel har planer om at skaffe det i 2008. "De øgede investeringer i kommunikation skal ses i lyset af virksomheders ønske om at fremme produktiviteten og ikke mindst forbedre kunderelationer. Vi ser f.eks. at praktiserende læger i stigende grad benytter sig af sms-løsninger i deres kontakt med patienter," siger Jesper Korsskov, direktør for produktudvikling i Telia. "Noget andet, der virkelig vil vinde frem på arbejdspladsen i 2008, er mobil e-mail, hvor mobilen konstant er synkroniseret med ens e-mail, hvilket jo især er behjælpeligt for dem, der konstant er på farten," siger han. Danskernes privatliv er også ved at ændre sig. Hvor vi måske for nogle år siden læste en bog som de sidste, inden vi slukkede lyset om aftenen, så er det sidste, 30 procent af danskerne gør i dag, at slukke for computeren. Og selvom vi er gode til at slukke computeren, så siger næsten en fjerdedel af danskerne, at de aldrig slukker deres mobil. Og 37 procent fortæller, at de vender om og tager hjem, hvis de finder ud af, at de har glemt mobilen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også