Tyve stjæler tv-pakker

Hvis du ser folk sidde og pille i de små kasser rundt på veje og stræder, så er det ikke sikkert, de har rent mel i posen.
MediaWatch
Hvis du ser folk sidde og pille i de små kasser rundt på veje og stræder, så er det ikke sikkert, de har rent mel i posen. Det er nemlig ved at være at kendt fænomen, at tyve bryder ind i kabelkasserne, flytter et stik eller fjerner det filter, der forhindrer folk i at se alle kanaler, og dermed opgraderer sig selv til en større tv-pakke. "Vi har et antal teknikere, som udelukkende kører rundt for at tjekke gratisseere. De indberetter typisk 300 tilfælde om ugen fordelt på hele landet," fortæller Johan Poulsen, der er kundekonsulent ved TDC YouSee, til Århus Stiftstidende. Hos Stofa, der udbyder kabel-tv til cirka 70.000 kunder i Århus-området, døjer man også med ubudne gæster i kabel-kasserne. "Vi ser af og til, at der har været indbrud i vores skabe, og at der er blevet rodet med ledningerne. Derfor holder vi også løbende øje med dem, men det er svært at sige, hvor tit det egentlig sker, for det kræver, at vi døgnovervåger alle kasserne og har en mand til at stå derude hele tiden, og det kan vi jo ikke," siger administrerende direktør ved Stofa, Ole Simonsen, til avisen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også