Kilder: Boxer bliver gatekeeper

Afgørelsen af, hvem der får lov at være gatekeeper for det digitale net-tv i Danmark, afgøres senere torsdag. Børsen mener dog at kunne kåre en vinder.
MediaWatch
Afgørelsen af, hvem der får lov at være gatekeeper for det digitale net-tv i Danmark, afgøres senere torsdag. Børsen mener dog at kunne kåre en vinder. Ifølge dagbladet har flere af hinanden uafhængige kilder nemlig bekræftet, at det bliver den svenske storfavorit Boxer, der kommer til at styre fremtidens tv her hjemme. Beslutningen er truffet, men Radio- og tv-nævnet har valgt at udsætte spændingen til torsdag formiddag, hvor den danske tv-fremtid endelig slås helt fast. Boxer har været storfavorit hele vejen igennem det lange forløb, da politikerne har lagt vægt på, at den kommende gatekeeper ikke i forvejen skal have omfattende tv-aktiviteter i Danmark. Og det har de øvrige konkurrenter - Telenor og MTG - i større eller mindre grad. Politikerne besluttede i starten af forløbet, at det var vigtigt at se mere på ejerforholdene end på selve programindholdet - og her står Boxer bedst. Spændingen udløses formentlig i dag klokken 11.30. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også