Reimer Bo fik 40.000 for tre timers arbejde

40.000 kroner tjente den tidligere DR-vært Reimer Bo Christensen for i tre timer at være ordstyrer i Odense kommune.
MediaWatch
40.000 kroner tjente den tidligere DR-vært Reimer Bo Christensen for i tre timer at være ordstyrer i Odense kommune. Tirsdag aften agerede Reimer Bo ordstyrer i tre timer ved en debat om en planstrategi for Odense kommune, og hans timeløn var på 13.333 kr., skriver Ekstra Bladet. "Vi betaler gerne 40.000 kroner for at have kendte ordstyrere," siger Jørgen Clausen, der er stadsdirektør for Odense Kommune, til avisen. Og der er gode penge at tjene for de tidligere tv-værter. Bookingbureauet ArtPeople oplyser, at startgebyret for en kendisordstyrer ligger på 20.000-25.000 kroner. Bureauet er Danmarks førende og har navne som Morten Løkkegaard, Trine Gregorius og Thomas Mygind at byde på. Det er flere gange tidligere set, at kendte tv-værter som Paula Larrain og Michael Kamper er blevet tilbudt 20.000 for nogle timers arbejde som ordstyrer i en debat. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også