H&M får bøde for ulovlig reklame

Tøjfirmaet Hennes & Mauritz har fået en bøde på 100.000 kroner for at have ringet forbrugere op på deres mobiltelefoner.
MediaWatch
Tøjfirmaet Hennes & Mauritz har fået en bøde på 100.000 kroner for at have ringet forbrugere op på deres mobiltelefoner. Efter opringningen har de afspillet en reklame med et lydklip fra sangeren Madonna – en såkaldt voice message. Hennes & Mauritz blev politianmeldt i sagen af Forbrugerombudsmanden i oktober sidste år – og nu er det altså fastslået, at der er tale om ulovlig markedsføring, når en virksomhed uopfordret ringer til tilfældige forbrugere og afspiller en reklame. Hennes & Mauritz har accepteret at betale bøden på 100.000 kr. "Det glæder mig, at H&M har valgt at afslutte sagen med betaling af en bøde. Det er vigtigt for mig at have fået fastslået, at når man indhenter et samtykke fra forbrugerne til at markedsføre sig over for dem på en bestemt måde, medfører det ikke, at man så også kan gøre det på det på en anden," udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe. Telefonopringningerne fandt sted i forbindelse med en større markedsføringskampagne for Madonnas tøjkollektion. Her havde flere forbrugere sagt ja tak til, at tøjgiganten måtte sende dem yderligere information men altså ikke til, at Hennes & Mauritz måtte ringe dem op. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også