DR strammer op på sproget

DR skærper sit fokus på sproget overfor sine redaktioner, værter og den almene befolkning.
MediaWatch

DR skærper sit fokus på sproget overfor sine redaktioner, værter og den almene befolkning.

DRs bestyrelse har i dag godkendt planen for DRs fremtidige sprogarbejde. Der er lagt op til et ambitiøst arbejde, som blandt andet omhandler: ansættelse af sprogkonsulent, internt ambassadørkorps, sprogkurser for værter og reportere samt et sprogsymposium.

"Vi skal løfte os op over et debatniveau, hvor vi udelukkende diskuterer, om værterne taler utydeligt, og om der bruges for mange engelske ord. Danskerne skal naturligvis kunne forstå, hvad der bliver sagt. Men opgaven er langt bredere og DR skal tilbyde en farverig vifte af aktiviteter, der retter sig både mod DRs egne medarbejdere og mod borgerne i det danske samfund," sagde DRs direktør for programproduktionen Mette Bock, da hun præsenterede den nye plan for DRs bestyrelse.

Indadtil vil DR ansætte en sprogkonsulent, gennemføre sprogkurser for flere ansatte, sende nye værter gennem et træningsprogram, give introduktionskurser til nye journalister og reportere samt indføre systematisk, sproglig efterkritik på redaktionerne.

Udadtil vil DR opfordre danskerne til sprogdebat via dr.dk samt overveje nye programmer, der oplyser om - eller leger med - sproget i features, tema-aftener, quizzer, konkurrencer, satire osv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også