Når chefredaktør rimer på debattør

Tøger Seidenfaden, chefredaktør Politiken
MediaWatch

Tøger Seidenfaden, chefredaktør Politiken

Journalist er det værste, man kan blive. Sådan lød budskabet fra Erik Seidenfaden til sønnen Tøger. Faderen, som var chefredaktør for Information, ønskede at sønnen fik en akademisk karriere. Men på trods af en lang uddannelse med studier i både USA og Frankrig trådte Tøger Seidenfaden i sidste ende i sin fars fodspor.

Allerede som 29-årig blev han chefredaktør for Weekendavisen, og han var med til at opfinde det bogtillæg, som er en vigtig del af avisen i dag. Her var han indtil 1992, hvor en bestyrelsesformand lod ham vide, at hans mandat var tyndt. Derfor tog han imod et tilbud fra TV2 om at blive administrerende direktør. Tøger Seidenfaden var glad for jobbet, men det manglede en dimension, nemlig den holdningsmæssige og debatterende. Han kunne ikke blande sig i samfundsdebatten, som han ønskede. Derfor var han ikke i tvivl, da chefredaktørstolen blev fri på Politiken i 1993. Her har han siddet siden og formidlet viden, debatteret, skrevet og ledet avisen på livet løs.

Fra hjørnekontoret har han set mediemarkedet ændre sig. Derfor blev avisen relanceret 1. oktober 2006. Der satses mere på nettet som nyhedsmedie, mens papiravisen har fokus på indblik. Eksperter har rost avisen, som også har vundet en designpris. Men læsertallet er faldet. Alligevel tvivler Tøger Seidenfaden ikke på projektet, som han anser for at være i en overgangsfase. Han er overbevist om, at omlægningen er rigtig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også