Natasja dominerede Zulu Awards

Den afdøde reggae-sangerinde Natasja fik solid hyldest, da Zulu Awards 2008 løb af stablen i Forum onsdag aften.
MediaWatch

Den afdøde reggae-sangerinde Natasja fik solid hyldest, da Zulu Awards 2008 løb af stablen i Forum onsdag aften.

Det vakte tydelig begejstring blandt publikum, da Natasjas navn blev præsenteret som vinder af kategorierne Årets danske sangerinde, Årets danske hit og Årets danske album, skriver B.T.

Priserne blev modtaget på Natasjas vegne af sangerinden Miss Mukupa, Pharfar fra Bikstok Røgsystem og endelig Kirstine Saad, som er Natasjas mor. Hun udtalte efterfølgende, at hun er glad på Natasjas vegne, og at hun synes, hendes afdøde datter fortjener det.

Trods den store fokus på Natasja blev også andre personligheder hædret. Michael Poulsen fra Volbeat blev årets danske sanger, mens skuespillerne Charlotte Fich, Morten Grunwald, Jonatan Spang og Paprika Steen også modtog hæder. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også