Stigende dansk interesse for Oscar-uddeling

TV 2 Film havde i gennemsnit 38.000 seere, da de natten til mandag viste Oscar-begivenhederne direkte fra Hollywood – en stigning på 3000.
MediaWatch
TV 2 Film havde i gennemsnit 38.000 seere, da de natten til mandag viste Oscar-begivenhederne direkte fra Hollywood – en stigning på 3000. Der var flest seere, der så med på TV 2 Film fra klokken 5.46 mandag morgen, hvor Coen-brødrene fik deres Oscar-statuetter for bedste film overrakt af sidste års vinder Martin Scorsese. På det tidspunkt havde 48.000 tændt for TV 2 Film, skriver Politiken. Esben Halding, administrerende direktør for TV 2 Film, finder det absolut tilfredsstillende, idet han mener, at Oscar-aftenen er en service for deres seere, der er filmelskere. Han oplyser, at de bruger udsendelsen til at sætte TV 2 Film på landkortet som landets mest sete filmkanal. En stigning på 3000 er dog ikke meget, når man tager i betragtning, at danskeren Viggo Mortensen og en dansk kortfilm var nomineret til en Oscar. I Hollywood blev Oscar-uddelingen et mediemæssigt flop, da kun 21,1 millioner amerikanske hjem havde tændt fjernsynet, hvilket er det laveste antal i 39 år. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også