Gratisaviser også utilfredse med mediestøtte

Både metroXpress og Nyhedsavisen bakker op om medieforsker Preben Sebstrups kritik af mediestøtten.
MediaWatch
Både metroXpress og Nyhedsavisen bakker op om medieforsker Preben Sebstrups kritik af mediestøtten. Medieforsker Preben Sepstrup, der skal være med til at stå i spidsen for en ny masterplan for dansk mediestøtte, beskrev i sidste uge den nuværende støttemodel som et kludetæppe af hovsaløsninger. "Jeg vil give ham fuldstændig ret. Jeg mener, at mediestøtten er gammeldags sat sammen og bærer kraftigt præg af, at nogle få personer på de danske dagblade har fordelt kagen mellem sig på en sådan måde, at de holder konkurrencen udenfor," siger Søren Riis, adm. direktør på metroXpress, til Journalisten.dk. Han mener, at gratisaviserne bliver forbigået med den nuværende støtteordning, og at det skader de danske mediers alsidighed. Nyhedsavisens adm. direktør, Morten Nissen Nielsen, støtter også kritikken af mediestøtten. "Preben Sepstrup lægger op til nytænkning, og det er jeg enig i, at der er behov for. Vil man støtte medier, bør man gøre det uden at skabe konkurrenceforvridning," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også