Nyhedsavisen: Farvel til 33 journalister

33 medarbejdere forlader i dag Nyhedsavisen i den store fyringsrunde. Det er rundt regnet halvdelen af den redaktionelle styrke.
MediaWatch

33 medarbejdere forlader i dag Nyhedsavisen i den store fyringsrunde. Det er rundt regnet halvdelen af den redaktionelle styrke.

Det oplyser ekstrabladet.dk. Nyhedsavisens medarbejdere fik i dag hver en konvolut. Heri kunne den enkelte medarbejder finde svaret på, om vedkommende havde mistet jobbet. Det bekræfter tillidsrepræsentant Julie Jo Boding.

Det var den 30. januar, at Nyhedsavisen meldte, at 40 ansatte skulle fyres. Samme dag forlod chefredaktør David Trads sin stilling og overlod roret til Simon Andersen. Det er dog lykkedes Journalistforbundet at forhandlet antallet af fyrede medarbejdere ned til 33.

"Alle har fået tre måneders opsigelse, uanset at nogle af dem var berettiget til mindre. Men de får alle en fuld og hel fritstillelse. Af de 33 fyrede medarbejdere har op mod halvdelen taget imod et tilbud om en frivillig aftrædelsesordning," forklarer Journalistforbundets forhandler Hans Jørgen Dybro til ekstrabladet.dk.

Han fortæller, at Journalistforbundet har tilrettelagt et program for de fyrede medarbejdere, som skal hjælpe dem med at få et nyt job. Det program begynder i dag. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også