Kommissionen udvider musikrettigheder

EU Kommissionens planer om at udvide musikernes rettigheder kommer ikke til at koste det musikglade publikum ekstra.
MediaWatch
EU Kommissionens planer om at udvide musikernes rettigheder kommer ikke til at koste det musikglade publikum ekstra. De europæiske musikere står til at få udvidet deres rettigheder, når EU Kommissionen inden sommer lægger et nyt forslag på bordet. Og kommissionen er overbevist om, at forslaget ikke sparker forbrugerpriserne op. Forslaget går på at udvide den nuværende copyright-beskyttelsesperiode fra 50 år og til 95 år. Det sker for at sikre, at royalties i forbindelse med afspilninger i radio og tv fortsætter i kunstnerens levetid, uanset om de er stjerner eller ukendte musikere. Den ansvarshavende EU- kommissær Charlie McCreevy siger ifølge variety.com, at pladeselskaber vil få pålagt at lave fonde, der reserverer mindst 20 procent af deres indkomst til de mindre kendte musikere, mens de store navnes oprindelige udbetalinger ikke længere vil blive modregnet deres royalties for den forlængede periode. Kunstneren får nu det hele. Forslaget vil også indeholde en "use it or lose it"- bestemmelse, der betyder, at hvis pladeselskabet er uvillig til at genudgive et album under de nye udvidede betingelser, så kan kunstneren automatisk opsige sin kontrakt og frit flytte til et andet selskab. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også