Plummer: DR samler danskerne

Der er ingen bund i Samuel Rachlins anklage om, at DR har mistet sin identitet og sin berettigelse, siger DRs generaldirektør.
MediaWatch
Der er ingen bund i Samuel Rachlins anklage om, at DR har mistet sin identitet og sin berettigelse, siger DRs generaldirektør. Kenneth Plummer tager i et debatindlæg i Berlingske Tidende til genmæle over for den kritik, som forhenværende DR-udenrigskorrespondent Samuel Rachlin tidligere er kommet med. Plummer henviser til, at hver dansker i gennemsnit bruger tre timer om dagen i selskab med DR, og at danskerne vurderer kvaliteten af DRs produkter markant højere end andres tilbud. "Der er derfor meget lidt, der tyder på, at danskerne ser DR som irrelevant eller ser DRs programmer og tjenester som værende lig med resten af markedets." Han understreger også, at det er i samspillet mellem DRs særlige public service-opgaver og den brede forpligtigelse over for alle danskere, at DR henter sin relevans og betydning. "DR er den store, brede folkelige kanal, hvor danskerne mødes, først og fremmest i en primetime med et markant større udbud af danske programmer end nogen kommerciel kanal," skriver Plummer. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også