Teknikbøvl får mange til at klage til DR

Forstyrrende fejl i den tekniske afvikling af DRs radio- og tv-udsendelser og på dr.dk har gennem 2007 medført en lind strøm af klager.
MediaWatch
Forstyrrende fejl i den tekniske afvikling af DRs radio- og tv-udsendelser og på dr.dk har gennem 2007 medført en lind strøm af klager. Faktisk er det, hvad flest har klaget over, oplyser DRs lytter- og seerredaktør i en pressemeddelelse. Fejlene er blandt andre afbrudte telefoninterviews, udfald i billedet, problemer med tekstningen, playlister, der ikke er opdaterede, og radioaviser, der slet ikke er udkommet. Det fremgår af en opgørelse, som DRs lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup har lavet i forbindelse med sin halvårlige gennemgang af henvendelserne til DR. DR oprettede i slutningen af 2006 en ny klageadgang via 'Kontakt DR'-siderne på www.dr.dk, og opgørelsen for 2007 viser, at kritik af tekniske problemer og manglende opdateringer klart er det enkeltområde, der har givet anledning til flest kritiske henvendelser. Jacob Mollerup siger, at det ser ud, som om der efterhånden er ved at være ryddet op i en del af problemerne, men mener, at DR skal blive bedre til at informere, når man i en periode har så store uregelmæssigheder. Oplysningerne fra DR har efter hans opfattelse været utilstrækkelige og upræcise. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også