Håndboldfeber på TV 2 Sport

Sportskanalen TV 2 Sport scorer i øjeblikket høje seertal på danskernes håndboldfeber.
MediaWatch
Sportskanalen TV 2 Sport scorer i øjeblikket høje seertal på danskernes håndboldfeber. Ulrik Wilbeks hold spiller drømmehåndbold under EM i Norge, og det smitter af på danskernes lyst til at se håndbold. Da TV 2 Sport i aftes transmitterede kampen mellem Kroatien og værtslandet Norge, fulgte i snit 135.000 seere med på kanalen. Anden halvleg blev set af 182.000, og en overgang var tallet oppe på 227.000. Dermed var kampen en af de mest sete begivenheder på TV 2 Sport, siden kanalens start sidste forår. Også ugens seks andre live-kampe fra EM-mellemrunden opnåede gode seertal, oplyser kanalen. "Vi har oplevet stor interesse for EM i herrehåndbold, og vi er glade for at kunne sende endnu en betydningsfuld kamp direkte på TV 2 Sport," siger redaktionsleder Lene Ugilt Hansen med henvisning til kampen mellem Sverige og Norge, der kanalen viser lørdag. Kampen gælder femtepladsen ved EM og samtidig en billet til næste års VM. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også