Nyhedsavisens ejere jagter nye investorer

Mens avisbudene bærer Nyhedsavisen ud til stadig flere danskere, er de islandske ejere på jagt efter nye investorer.
MediaWatch
Mens avisbudene bærer Nyhedsavisen ud til stadig flere danskere, er de islandske ejere på jagt efter nye investorer. Lars Lindstrøm, CFO i Dagsbrun Media, bekræfter over for Berlingske Business, at dialogen med mulige investorer er blevet intensiveret de seneste måneder. "Baugur har hele tiden sagt, at de vil have fremmed kapital ind i det her på et tidspunkt. Man har ikke tænkt sig at eje Nyhedsavisen de næste 20 år," siger han. Lars Lindstrøm påpeger, at Baugur har meget fokus på detailbranchen og er interesseret i, at der er nogle med interesse i medievirksomheder, der kommer ind med nogle penge. Dagsbrun Media ejer selskabet 365 Scandinavia Media, der står bag Nyhedsavisen. Omkring 84 pct. af Dagsbrun Media ejes af islandske Baugur Group. Lars Lindstrøm afviser, at man er i gang med en decideret salgsproces. "Det vil jeg blankt afvise," siger Lars Lindstrøm, der forventer, at Baugur også i fremtiden er hovedaktionær.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også